Hjerteforeningen Kolding

Lokalforeningens vision er, at vi sammen vinder et sundere og bedre liv for alle i Kolding og omegn

I Hjerteforeningen Kolding er der plads til alle, både de som ønsker at forebygge hjerte- og kar sygdomme og de, som allerede er ramt eller er pårørende til en hjertesyg.

Hjerteforeningen i Kolding er pt. nedlagt, da det ikke har været muligt at sammensætte en ny bestyrelse. Så har du lyst til at være frivillig i vores lokale team, så kontakt Jacob Hedelund - se oplysninger nederst på siden. 

Hjerteforeningen Kolding tilbyder stadig disse aktiviteter. 

Gåture:

Du kan gå tur med Hjerteforeningen. Alle kan være med - hvis du er lidt langsommere gående, er turen på cirka 3 km, mens de øvrige går 5-6 km.

Der er turleder med på alle ture. Vi slutter hver gang med vores medbragte kaffe i Kolding Selvhjælps lokaler eller ude i naturen alt efter vind og vejr.

Tilmelding er ikke nødvendig, man møder blot op på Banegårdspladsen, hvor turlederne tager godt imod nye deltagere. 

Sted: Alle ture starter og slutter ved Banegårdspladsen 2, 6000 Kolding. Nogle gange kører vi i samlet flok ud til et andet mødested, og betaler lidt for samkørslen.

Tid: Tirsdag kl. 13.00- cirka 16.00

Sæson: Hele året, dog ferie i juli måned

Kontakt: Verner Thomsen, tlf. 40 63 20 32, hvis du har spørgsmål.

 

Hjertemotion:

Vi tilbyder 32 ugers hjertemotion i Sundhedscenter Kolding med vores dygtige fysioterapeuter, som sørger for specialtilpasset træning.

På holdet vil du ligeledes have mulighed for at møde og tale med andre i en lignende situation.

Medlemskab af Hjerteforeningen er en forudsætning for at kunne deltage. 

Sted: Sundhedscenter Kolding, Sygehusvej 6, 6000 Kolding

Tid: Vi tilbyder 3 hold, torsdage kl. 16.00-17.00, kl. 17.15-18.15 eller kl. 19.30-20.30. 

Kontakt: Inge-Marie Rasmussen, mail kolding@hjerteforening.dk 

 

Du er velkommen til at kontakte frivilligkonsulent Jacob Hedelund på jhedelund@hjerteforeningen.dk 

Du kan læse mere om Hjerteforeningens aktiviteter her på deres hjemmeside

Du kan også følge Hjerteforeningen Kolding på Facebook