Selvtræning kan foregå på 8 udvalgte steder i Kolding Kommune, efter nærmere aftale
Hvis du ikke kan benytte dig af et almindeligt motionscenter af forskellige årsager, kan du være i målgruppen for selvtræning. Vores træningslokaler ligger i forbindelse med udvalgte aktivitetshuse, haller eller plejehjem i Kolding Kommune.
Kolding Kommune har efter Servicelovens § 79 mulighed for at iværksætte eller yde støtte til generelle tilbud med aktiverende og forebyggende sigte.
På dette lovgrundlag har Seniorudvalget besluttet, at træningsfaciliteter, uden forudgående visitation, gøres tilgængelige for en nærmere defineret målgruppe med henblik på aktiverende eller forebyggende træning.
Du skal dog instrueres af en fysioterapeut, inden du går i gang - og du skriver under på, at du træner på eget ansvar.
Har du brug for en let hånd i fm. selvtræning, er der mulighed for at komme på et tidspunkt, hvor der er en frivillig tilstede.
Det er lidt forskelligt, hvilke redskaber / maskiner der findes på de enkelte selvtræningssteder, men alle steder kan du finde udstyr til konditionstræning, styrketræning af de store muskelgrupper samt balancetræning.
Retningslinjer for anvendelsen af træningsfaciliteter i fm. selvtræning:
- Målgruppen er for pensionister, efterlønnere og førtidspensionister, hvor anvendelsen af træningsfaciliteterne har et aktiverende og/eller forebyggende sigte.
- Personer der ønsker at anvende træningsfaciliteterne skriver under på, at træning foregår på eget ansvar. Du får lagt program af en fysioterapeut på bestemte tidspunkter de enkelte træningssteder.
- Tidspunkter, hvor der er adgang til træningsfaciliteter, fremgår de enkelte steder.
- Instrukser til træningsmaskiner er tilgængelige. Af instruksen fremgår tydeligt, hvis træningsmaskinen, af belastningsmæssige eller sikkerhedsmæssige grunde, ikke må anvendes af målgruppen.
- Ovenstående retningslinjer opretholdes af brugerrådet på det pågældende selvtrænersted.
OBS! Opfylder du ikke forudsætningerne for selvtræningen, er du velkommen i træningsfællesskabet i KFUMPulz - se nederst på denne side.
Der er mulighed for selvtræning på følgende steder og tider:
Aktivitetshuset Lindely, Lindegade 2, 6580 Vamdrup - træningslokalet ligger på 1. sal, der er elevator.
Der er åbent for selvtræning på mange tidspunkter i løbet af ugen. Se mere på stedet.
Instruktion ved fysioterapeut efter forudgående aftale.
Kontakt: Peder Nissen, tlf. 40 97 82 03
Aktivitetshuset Olivenhaven, Munkevænget 10, 6000 Kolding - træningslokalet ligger ned af gangen til højre, når du går ind af hoveddøren.
Der er åbent for selvtræning på mange tidspunkter i løbet af ugen. Se mere på stedet.
Instruktion ved fysioterapeut efter forudgående aftale.
Kontakt: Mie Skrædderdal, tlf. 20 22 85 15
Lungeforeningen træner tirsdage og torsdage. Lungeforeningens kontaktpersoner skal kontaktes inden opstart.
Kontakt: Tirsdagsholdet, Lonni Stuhr, tlf. 23 46 64 95 og torsdagsholdet Lis Kofoed, tlf. 61 30 55 88
Aktivitetshuset Kløverhuset, Kløvervej 12, kælderen, 6000 Kolding - du skal ind af døren til højre ved siden af vaskeriet
Der er åbent for selvtræning dagligt i forbindelse med, at cafeen har åbent.
Herudover er der balance/ballethold samt stolegymnastik v/ frivillig instruktør.
Instruktion efter forudgående aftale med Team hverdagstræning på tlf. 51 48 05 38 mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00 - 9.00
Kontakt: Mie Skrædderdal, tlf. 20 22 85 15
Cuben, Østprøven, 6070 Christiansfeld - træningslokalet ligger til højre ned af gangen, når du går ind af hoveddøren.
Der er åbent for selvtræning på mange tidspunkter i løbet af ugen. Se mere på stedet.
Instruktion v fysioterapeut efter forudgående aftale.
Kontakt: Team hverdagstræning, Anne-Marie Føns, tlf. 29 29 35 92 mandag, tirsdag, torsdag og fredag kl. 8.00 - 9.00
Lunderskov Multicenter, Kobbelvænget 2, 6640 Lunderskov - træningslokalet ligger for enden af bygningen, modsat biblioteket
Der er frivillige til stede på alle hold, hvorfor man skal rette kontakt inden opstart, for at høre om der er plads.
Instruktion ved fysioterapeut efter forudgående aftale.
Kontakt: Inger Kjær-Hansen, tlf. 22 25 77 58
Midtgården, Nicolai Plads 10, 6000 Kolding - træningslokalet ligger ved rød indgang, ned af gangen til højre
Der er åbent for selvtræning på flere tidspunkter i løbet af ugen. Se mere på stedet.
Instruktion v fysioterapeut efter forudgående aftale.
Kontakt: Mie Skrædderdal, tlf. 20 22 85 15
Plejehjemmet Kirsebærhaven, Kirsebærvej 4, 6000 Kolding - træningslokalet ligger i hovedbygningen
Der er åbent for selvtræning på flere tidspunkter i løbet af ugen. Se mere på stedet.
Instruktion v fysioterapeut efter forudgående aftale.
Kontakt: Mie Skrædderdal på tlf. 20 22 85 15 eller mail: miesk@kolding.dk
KFUMPulz
Pulzion, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding - træningslokalet ligger i kælderen
I Pulzion er der startet et nyt træningsfællesskab hver onsdag kl. 10-11. Efter træningen er der mulighed for at nyde en kop kaffe i cafeteriet.
At deltage i træningsfællesskabet forudsætter medlemskab af KFUMPulz.
Priserne for KFUMPulz er som følger:
- Kvartårligt: 175 kr.
- Halvårligt: 340 kr.
- Helårligt: 650 kr.
Kontakt: Peer Christensen, tlf. 60955918, mail: peerpagaj@gmail.com
Hvis du har spørgsmål vedr. selvtræning generelt, er du velkommen til at kontakte Mie Skrædderdal på tlf. 20 22 85 15 eller mail: miesk@kolding.dk