SUK, Kolding

SUK har igennem mange år arrangeret undervisning, som er særlig tilrettelagt for personer med indlæringsvanskeligheder eller har en senhjerneskade.

I den pædagogiske tilrettelæggelse tages der særligt hensyn til den enkelte deltager.

Undervisningen foregår på små hold – der er max. 7 deltagere på holdene.

Alle, som er handicappede i forhold til et fag, kan deltage. Der er også mulighed for at tage en ledsager med til undervisningen.

Hvis der er ønske om det, kan vi oprette hold til mennesker med demens. 

Sted: Vi holder til på Kolding Uddannelsescenter, KUC, Ågade 27, 6000 Kolding

Kontakt: Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 23 45 56 14 / mail: suk@sukdanmark.dk 


Du kan læse mere om SUK Kolding og deres aktiviteter her på deres hjemmeside

 

Bevægelsesfag

Afspændingsmassage; Du vil blive undervist i afspænding af nakke, skuldre og ryg samt ansigts- og fodmassage.

Sjov rytmik; Vi sidder i rundkreds med en dansesnor og bevæger os på forskellige måder til glad musik. Vi bruger både fin- og grovmotorik, og vi synger, klapper og morer os så lattermusklerne også bliver brugt. Vi slutter af med at synge sange efter ønske.

Fitness og sundhed; Kurset sigter på pulsforøgende aktiviteter, som fremmer sundheden, forebygger livsstilssygdomme og forøger deltagernes livsværdi. Vi tilbyder en undervisning, hvor der både er mulighed for at motionere i Fitnesscenter, samt afspænding og bevægelse i varmt vand.

Aquarytmik; Vi laver øvelser for alle muskelgrupper og vi arbejder med udspændings- og afslapningsøvelser. Vi har også hold med fokus på "Brug kroppen / træn hjernen"

Mindful yoga; Vi laver stræk- og balanceøvelser. Åndedrætsøvelser og øvelser der gør dig stærk. Øvelserne giver dig mere energi, samtidig med, at du lærer at slappe af. Hver gang slutter vi af med afslapning til dejlig musik.

Kreative fag

Sløjd; Lær at anvende sav, høvl, hammer, skruetrækker og alle de andre værktøjer i værktøjskassen. Lær at anvende en drejebænk, en boremaskine og andet el-værktøj.

Syning; Sy din egen garderobe på overlockere og moderne symaskiner. Vi anvender færdige mønstre, som tilpasses dine personlige mål.

Kvindeliv; Vi lærer om gode og billige tricks til hvordan man passer og plejer sin hud, hår og negle.

Det kreative rum; Det rummer sang, bevægelse og forskellige kreative aktiviteter f.eks. tegning, mønstre med perler ovs. Du vil få mulighed for, at få det du laver med hjem.

Malerkursus; Har du lyst til at male dine egne kunstværker. Du vælger selv, hvad du vil male. Om det er personer, landskaber, abstrakt - eller noget helt andet. Du vil også kunne få hjælp til gode ideer til emnevalg.

Mad og sundhed

Madlavning; Du lærer at lave sund hverdags- og gæstemad med mange grønsager, samt bage brød og kager. Du skal også lære om, hvorfor mad og køkkenhygiejne er vigtig, samt om madpriser, madspild og meget andet.

Musik

Klaver; Du kan igennem simpel læring, få lært lidt om noder og starte med at spille små melodier. Holdet er for øvede, men der kan oprettes hold for begyndere.

Rockorkester; Vi laver vores eget orkester, som spiller og synger tidens musik. Du kan prøve forskellige instrumenter og være med til at vælge, hvad vi skal spille. Ud over at spille musik, vil vi også høre forskellig slags musik, som giver os nye ideer.

Kultur

Dansk kultur; Der arbejdes med forskellige emner, som deltagerne er med til at bestemme. Læsning og debat af litteratur, kunst og kultur. Debat af nyhedsstof fra dagspressen, hvad rører der sig omkring os.