DOF Kolding

DOF Kolding

Sted: Administrationen holder til på Kolding Uddannelsescenter, KUC, Ågade 27, 6000 Kolding

Kontakt: Du er velkommen til at kontakte os, tlf. 70 22 21 09 / mail info@aftenskolerne.dk 

Du kan læse mere om DOF Kolding og deres tilbud her på deres hjemmeside 

 

Musik og sang

Drømmer du om at beherske et musikinstrument? Spiller du allerede, og vil gerne udvikle dig i samspil med andre?

Har du lyst til at træne din sangstemme individuelt eller i et kor? Uanset hvad, så har aftenskolerne et tilbud til dig.

Lær fremmedsprog

Den store verden banker på døren til os, og samtidig bevæger vi os selv rundt som aldrig før, hvad enten det er i arbejdsøjemed eller for egen fornøjelses skyld. Alt dette kalder på sprogkundskaber som en af de vigtigste veje til at få mest muligt ud af den mere åbne verden.

Når du vælger at gå til sprogundervisning på en aftenskole, så vælger du et miljø med fokus på deltagernes personlige motivation frem for karakterer og eksamensbeviser. Du vælger et miljø, hvor underviserne præsenterer sproget i en sammenhæng, ikke som en samling formler, der skal læres udenad.

Vi løfter dine sprogkundskaber ved at fokusere på glæden ved at kunne udtrykke sig på et andet sprog – hvad du vælger at bruge det til, er helt dit eget valg.

Krop, sind og ernæring

Aftenskolerne har også noget at tilbyde til dig, der gerne vil udvikle dig personligt på sind og krop. Vores tilgang er en anden end hos fitnesscentrene og i den konkurrence orienterede idræt – der er intet præstationspres på vore bevægelseshold.

Vi lægger vægt på den gode stemning og det drejer sig om hele mennesket, ikke bare træning af bestemte funktioner.

Mange af vore hold er hensyntagende, så uanset dit udgangspunkt finder du her noget for dig.

Viden og færdigheder

Aftenskolerne har stolte traditioner med at formidle viden, indsigt og færdigheder, når og hvor det bliver efterspurgt, uden at det nødvendigvis indgår i en samlet uddannelse. 

Uanset om du vil lære førstehjælp, tage jagttegn eller om du er nysgerrig på filosofiens grund spørgsmål, eller hvordan universet er opbygget, så er der en god chance for at du finder hvad du søger i vores kursusudbud. 

Foredrag og debatarrangementer

DOF Kolding afholder løbende forskellige foredrag og debatarrangementer. Du kan se mere på hjemmesiden.