Hvis du søger en klub med mange muligheder for træning både indendørs og udendørs, vil vi se frem til at kunne byde dig velkommen som roer i Kolding Dameroklub!
Kolding Dameroklub blev stiftet i 1922, da 4 kvinder blev enige om, at de også ønskede at komme i gang med at ro.
Klubben er i dag en aktiv, moderne sportsklub med medlemmer i alle aldre, og ligger side om side med Kolding Roklub i den smukke Strandhusebugt.
I praksis fungerer de to klubber som én klub med mange fælles aktiviteter både sommer og vinter.
Med vores veludstyrede og moderne bådpark ser vi os i Kolding Dameroklub i stand til at imødekomme vore medlemmers behov, uanset om man ønsker at ro alene eller sammen med andre, korte eller længere ture, i hurtigt eller mere moderat tempo.
Vi tilbyder desuden ubegrænset adgang til et veludstyret fitnesslokale, og tilbud om træning med instruktør i vore helt nye romaskiner. Det samme gælder adgang til klublokale, omklædning, bad og sauna, som også kan benyttes når vore medlemmer udnytter muligheden for at bade i Kolding Fjord.
Det sociale liv i klubben prioriteres højt, med ugentlige klubaftener og tilbud om fællesspisning, madpakketure eller besøg i andre klubber, ligesom vore dejlige faciliteter dagligt benyttes af vore medlemmer.
Nye medlemmer skal gennemgå et rokursus, der afholdes af roklubben, hvor de introduceres til roning og sikkerhed af erfarne instruktører.
Sted: Roklubberne i Kolding, Gl Strandvej 3, 6000 Kolding
Tid:
Klubbernes pensionister har faste rotider:
- alle hverdage fra kl. 9.00 - 16.00
- flertallet af roerne møder tirsdage og torsdage kl. 9.00
Sæson: Rosæsonen starter, når sommertid begynder og slutter, når der skiftes til vintertid.
Kontakt: Bodil Hertzum, Tlf. 53 84 49 82 / koldingdameroklub1@gmail.com
Du kan læse mere om aktiviteterne i Kolding Dameroklub her på deres hjemmeside