Skal du være en del af det nye træningsfællesskab for seniorer?

Created: 05. februar 2024

Så har vi et fantastisk foreningstilbud.

Pulzion har oprettet en ny forening, KFUMPulz. Når du er medlem af KFUMPulz har du adgang til Pulzions motionscenter.

I samarbejde med Pulzion har vi fået lov til at skabe et nyt seniortræningsfællesskab. Det er en pendant til selvtræning, men for alle de borgere som vi desværre ikke kan tilbyde selvtræning.

Træningen er tilrettelagt af Peer, som er nyuddannet frivillig selvtræningsinstruktør. Peer har mange års erfaring med diverse fysiske aktiviteter, og han har en stor passion for at hjælpe andre.

Træningen starter onsdag d. 21. februar kl. 10-11. Holdet vil fortsætte hver onsdag kl. 10-11 fremadrettet.

Efter træningen er der mulighed for at nyde en kop kaffe og hygge sig i cafeteriet.

Priserne for KFUMPulz er som følger:

  • Månedligt:    60 kr.
  • Kvartårligt: 175 kr.
  • Halvårligt:  340 kr.
  • Helårligt:    650 kr.

Der er mulighed for at prøvetræne tre gange gratis.

Vi glæder os til at se jer i det nye foreningstilbud.

Hvis I har borgere som ønsker at opstarte eller spørgsmål til tilbuddet kontakt Mie Skrædderdal miesk@kolding.dk 79797200.