Parkinsonkor

Created: 07. august 2023

Syng med Parkinsonkoret

FOF Sydjylland tilbyder kor i samarbejde med Parkinsonforeningen

Syng dig glad og fri - vi mødes om tirsdagen og synger sammen.

Mange mennesker med Parkinsons sygdom oplever udfordringer med mimik og lav stemmeføring. Her er en helt unik mulighed for både at træne stemmen, synge sammen i et hyggeligt fællesskab og dermed få gymnastik for både krop og sjæl.

Sangen og fællesskabet vil bringe energi, glæde og velvære ind i hverdagen, og vi synger gode, kendte fællessange og lærer måske en enkelt ny. Vi arbejder med kroppen og stemmen, så vi sammen giver sangen de bedste betingelser.

Undervejs holder vi en hyggelig kaffepause med mulighed for at lære hinanden lidt bedre at kende.

Der er ingen forventninger til sangevner eller -erfaring. Alle er velkomne. Koret er både for borgere med Parkinson og ægtefæller eller pårørende.

Er du medlem af Parkinsonforeningen er der en rabat på 100 kr. når du tilmelder dig med pristypen "Rabat på Parkinson hold". Rabatten er betinget af, at du skriver dit medlemsnummer i beskedfeltet i forbindelse med tilmeldingen.

Hvor: Pulzion, Peter Tofts Vej 21, 6000 Kolding

Hvornår: tirsdage kl. 10.00-11.30 (første gang er den 3. oktober)

Kan du ikke selv transportere dig til og fra koret, kan du læse mere om at søge om tilskud til befordring her.