Klassisk Christiansfeld
Klassisk i Christiansfeld – foreningen for den levende klassiske musik.
Foreningen har til formål at udbrede kendskabet til – og interessen for – den klassiske musik og beskæftiger sig med en bred vifte af aktiviteter. Centralt vil være afholdelsen af klassiske koncerter på højt niveau i Christiansfeld.
Ambitionen er at bringe store navne til den lille by, men allerforrest står ønsket om at arrangere koncerter, der er præget af imødekommende musik og levende formidling, og foreningen ønsker at engagere musikere, der forstår at møde deres publikum i øjenhøjde.
Ambitionen om at sætte formidlingen i centrum opfyldes gennem afholdelse af foredrag og koncertintroduktioner, ligesom foreningen i samarbejde med Kolding Bibliotekerne i et par år har drevet en klassisk lytteklub (midlertidigt nedlagt pr, 1. april 2015).
Foreningen deltager i koordinering af lokalområdets klassiske musikarrangementer og samarbejder med øvrige foreninger indenfor det klassiske område i Kolding Kommune.
Foreningen Klassisk i Christiansfeld er desuden blevet dannet for at støtte og skabe interesse for en ny, international festival for klassisk musik i Christiansfeld.
Foreningen arbejder for at sikre lokal forankring og folkelig opbakning til festivalen, både i Christiansfeld og i resten af Kolding Kommune.
Sådan bliver du medlem:
Det koster 125 kr. årligt at være medlem. Medlemskabet følger kalenderåret.
Som medlem får du rabat på alle koncerter og foredrag arrangeret af Klassisk Christiansfeld.
Du kan blive medlem ved at sende navn, adresse, telefonnummer og helst også e-mail adresse til info@klassiskchristiansfeld.dk
Du kan også sende oplysningerne med brevpost til:
Klassisk Christiansfeld
c/o Ida-Marie Müller
Nørregade 16, 1. t.v.
6070 Christiansfeld