Sdr. Stenderup Kirke

Sdr. Stenderup Kirke har, udover kirkelige handlinger, flere tilbud til dig i sognet

Sdr. Stenderup Kirke er en bygning af anselig størrelse, dens ældste dele antages at være opført i slutningen af 1100-tallet. 

Set fra nord fremstår kirken stort set, som den altid har set ud med de for den romanske stil typiske rundbuede vinduer. Sydfacaden er derimod helt bygget om ved en hoved istandsættelse i 1869, hvor de store vinduespartier er kommet til.

I 1990’erne gennemførte menighedsrådet en indvendig istandsættelse af kirken 

Vi tilbyder flere forskellige aktiviteter for alle der måtte have lyst til at deltage. Udover aktiviteterne herunder planlægger vi også fællessang/sangeftermiddage for ældre samt Seniorgudstjenester med efterfølgende fællesspisning.

 

Tirsdagsklubben har eksisteret i mere end 25 år og er ikke udelukkende et forum for ældre, alle er meget velkomne.

Vi tilbyder et varieret program med foredrag eller film af bred interesse, og der er altid fællessang, kaffebord med hjemmebag og hyggeligt samvær.

I samarbejde med Menighedsrådet arrangerer Tirsdagsklubben en årlig heldagsudflugt med bus, hvor der besøges forskellige steder i landet.

Der serveres kaffe med brød for kun 25 kr. 

Programmet kan ses i Bjert-Stenderup Avisen eller på kirkens hjemmeside.

Sted: Konfirmandstuen ved Sdr. Stenderup Præstegård

Tid: Den første tirsdag i måneden i vinterhalvåret

Kontakt: Sognepræst Maria S. Frederiksen, tlf. 7557 1081 / msf@km.dk 

 

Læseklubben mødes under afslappede former, hvor der hygges over en kop kaffe og snakkes løs om dagens bog.

Vi læser romaner af både danske og oversatte udenlandske forfattere. Vi har (i hvert fald indtil videre) besluttet ikke at læse krimier. Vi vælger bøger efter forslag fra hinanden. Vi skiftes til at bestille og afhente/aflevere bøgerne på biblioteket.

Hvis du har lyst til at deltage eller blot vil se, om det er noget for dig, er du mere end velkommen. Vi er helt ”nede på jorden”, ALLE kan tilføre snakken noget interessant og relevant.

Find aktuelle datoer i Bjert-Stenderup Avis eller på kirkens hjemmeside. 

Sted: Konfirmandstuen ved Sdr. Stenderup Præstegård

Tid: Vi mødes onsdag aften ca. hver 7. uge kl. 19.00-21.00

Kontakt: Merete Popp, tlf. 75 56 80 04

 

Strikkeklubben "masker med mening". Alle kan være med. 

De strikkeglade (både dem, der allerede kan strikke og dem, der gerne vil lære at strikke) mødes i konfirmandstuen over strikkepindene, en snak og en kop kaffe.

Vi strikker f.eks. tøj til velgørende formål, små håndklæder til konfirmandstuen eller hvide »dåbsklude« (måske med motiver på, kors, hjerter, duer, engle), som den døbte får med hjem som en gave fra kirken til minde om dåbsdagen.

Man er naturligvis også meget velkommen til at strikke ting til eget brug – det bestemmer man helt selv!

Så pak strikkepindene og kom og vær med i kirkens strikkeklub! Garn til små håndklæder og dåbsklude til brug i konfirmandstuen/kirken udleveres af tovholderen.

Sted: Konfirmandstuen ved Sdr. Stenderup Præstegård

Tid: Den sidste onsdag i måneden kl. 9.30-11.00

Kontakt: Pia Raabe, tlf. 61 70 17 00 / pi@raabe.dk

 

Bjert-Stenderups besøgsvenner yder medmenneskelig omsorg ved at organisere positivt samvær mellem besøgsvenner og mennesker i lokalområdet, der har behov for besøg.

Besøgene finder sted i private hjem 1-2 gange om måneden efter aftale. Samtale og samvær sker i fortrolighed.

Vil du være besøgsven? Eller vil du have en besøgsven?

Kontakt: Koordinator Vivi Myrtoft, tlf. 75 57 25 35 / vj@myrtoft.dk 

eller Lokal koordinator Pia Raabe, tlf. 61 70 17 00 / pi@raabe.dk

 

Har du spørgsmål om kirken og kirkelige handlinger, er du velkommen til at kontakte: Sognepræst Maria S. Frederiksen, tlf. 7557 1081 / msf@km.dk 

Du kan læse mere om Sdr. Stenderup Kirke og vores aktiviteter her på vores hjemmeside