Kaizen Karate Do, Senior Karate

Kaizen Karate Do, Senior Karate

Seniorkarate er et specielt hold for seniorer med lyst til at dyrke karate.

Indholdet på dette hold er afpasset efter alderen og vil indeholde alle elementer af karate, uden at træningen bliver for voldsom.

Det vil sige, at man både arbejder med Kihon (teknikker, stillinger og bevægemåder), Kata (formøvelser), Bunkai (fortolkning og selvforsvar) og Kumite (frie kampøvelser).

Der er mange gode grunde til at træne karate, når man er kommet op i årene.

Karate styrker kredsløbet, muskler knogler og led samtidig med at karate giver nogle dokumenterede sidegevinster som forbedret motorisk koordination, reaktionsevne og balanceevne som de fysiologiske effekter.

Men også på det kognitive/mentale plan, giver Karate nogle stærke gevinster som styrket stresstærskel, øget opmærksomhed og fokusering.

Helt specifikt viser undersøgelser, at de kognitive gevinster allerede optræder efter bare 5 måneders træning, men øges markant ved fortsat træning.

Sted: Sydbank Arena, Ambolten 2-6, 6000 Kolding

Tid: Tirsdag og torsdag kl. 9.15-10.15

Sæson: Holdet er startet. De følger skolernes ferieplan ift. træning. 

Kontakt: Instruktør, Sensei Henrik, som er 3. dan i Itosu Ryu Karate og Diplomtræneruddannet under Danmarks Idrætsforbund. Sensei Henrik er fra 1956, så forståelsen for holdets forudsætninger er også på plads. Henrik træffes på tlf. 23 64 77 55 / henrik@katborg.dk 

Du kan læse mere om Kaizen Karate her på deres hjemmeside