FOF Sydjylland tilbyder undervisning til dig, der er ramt af forskellige begrænsninger (fysisk eller psykisk)
Vi tilbyder undervisning på hold med færre deltagere, hvor underviseren kan tilrettelægge undervisningen mere individuelt i forhold til dine begrænsninger.
At deltage på et handicap hold betyder IKKE, at man er eller behøver at være handicappet. Det betyder, at man ikke kan følge et tilsvarende hold på almindelig vis på grund af de begrænsninger, man har af fysisk eller psykisk karakter.
Man skal udfylde og underskrive et tro- og love erklæring, som kaldes en handicaperklæring, hvor man skriver, hvilke begrænsninger eller sygdomme man har.
Der er eksempelvis hold i vand for dig med funktionsproblemer i bevægeapparatet, bækkenbundstræning, hold for hjertepatienter, yoga, cellerciser træning og mange andre hold.
Sted: Vi holder til på Kolding Uddannelsescenter, KUC, Ågade 27, 6000 Kolding
Kontakt: Du er velkommen til at kontakte os på tlf. 79 30 85 80 eller kigge forbi kontoret.
Vores åbningstid er mandag til torsdag kl. 10.00-15.00
Du kan læse mere om FOF Sydjyllands hensyntagende hold her på deres hjemmeside