Kreative hænder

Kreative Hænder, foreningen med tekstil i centrum

Kreative Hænder, Kolding ønsker at være et aktivt og inspirerende samlingssted
på tværs af alder, køn og kultur, for alle med interesse inden for kreative sysler.

Vi ønsker at skabe et kreativt og udviklende fællesskab samt bidrage til at fremme interessen for genbrug/upcycling og grøn indstilling.

Vi kan tilbyde dig at benytte to Brother symaskiner, en BERNINA overlocker, en Brother coverstitch/dæksøms maskine og ikke mindst vores BERNINA Q24 longarm.
Desuden har vi høje arbejdsborde til tilskæring og godt arbejdslys.

Du skal selv have materialer med, f.eks. garn, tråd, stof, hæklenåle, strikkepinde, T-shirt eller hvad du nu har lyst til at arbejde med

Det koster 200 kr. årligt at være medlem, og så kan du benytte vores maskiner, deltage i temaaftner/-dage og workshops, være med til at bidrage med inspiration og ikke mindst selv blive inspireret.

Vi søger medlemmer, der også gerne vil yde en frivillig indsats som lokaleansvarlig i åbningstiden.

Kom med dig selv og dine gode ideer og vær med til at forme foreningen med tekstil i centrum.

Har du lyst til at høre mere om foreningen, er du velkommen til at besøge os.

Sted: Nicolai kultur, Tekstilværkstedet, Skolegade 2D, Bygning 5, lokale 1B

Tid:

Tirsdag og torsdag kl. 10.00 - 15.00 Åbent for alle

Første mandag i måneden kl. 19.00-21.00 Broderi aften

Tirsdage kl. 19.00-21.30 Strikke-/hæklehygge 

Onsdage kl. 18.00-21.30 Fokus på tøjsyning

Onsdage lige uger kl. 14.00-18.00 Patchwork

Sidste torsdag i måneden kl. 16.00-21.00 Taskesyning

Sæson: Vi har åbent året rundt, dog lukket i skoleferierne

Kontakt: Stina, mail: kreahaender@gmail.com 

Du kan følge Kreative Hænder her på Facebook