Dyrk motionsgymnastik på et niveau der passer til dig. I GO-ON finder du mulighederne
GO-ON er still going strong, vi havde 100 års jubilæum i 2020.
I GO-ON træner vi alle muskler og led på en måde, der styrker og smidiggør hele kroppen, giver varme i kroppen, smil på læben og en god følelse af velvære. Instruktøren viser øvelserne, og du følger med efter evne og lyst, du bestemmer selv tempoet.
Vores medlemmer er alle 60+FRISK, og du er hjertelig velkommen, hvad enten du er mand eller kvinde.
Vi spiller volleyball torsdag efter gymnastikken. I april og maj, efter gymnastikkens ophør, spilles der også hver tirsdag i én time.
Du kan også tage idrætsmærke hos GO-ON, vi starter med formprøver i gymnastiksalen i marts. Den sidste mandag i april afvikles cykling-, gang- eller løbsprøver. Mandage i maj og juni afvikles øvelser på idrætspladsen, Sdr. Vang Stadion
Hos GO-ON finder du et glad og godt socialt miljø, så kom og vær med.
Sted: Sdr. Vang Skole, gymnastiksalen, Søndervang 32, 6000 Kolding. Der er nye omklædnings- og badeforhold, samt adgang til sauna.
Tid:
Tirsdag kl. 18.00-18.45 Motion M/K
Tirsdag kl. 19.00-19.45 Gymfit M/K
Torsdag kl. 18.00 18.45 Motion M/K
Sæson: Vi starter primo september til og med marts
Kontakt: Formand Svend Lund Larsen, tlf. 75 51 87 37 / goon.gym@hotmail.com
Du kan læse mere om gymnastikforeningen GO-ON her på deres hjemmeside
Gør som vi, slut op om Kolding Kommunes initiativ, 60+FRISK