Fodboldgolf i Hejls og Bramdrupdam

Fodboldgolf er for alle, uanset alder og køn - og en god aktivitet for bedsteforældre og børnebørn

Fodboldgolf er blevet en populær aktivitet i Danmark. Her gælder det om at have en sjov og hyggelig dag, som både byder på motion og konkurrence. 

Golfbolden er blevet udskiftet med en fodbold, og så er hullerne selvfølgelig blevet gjort større. Bolden skal sparkes igennem, under eller over de anlagte forhindringer. Spilleren med færrest spark vinder. Hvis man går 4 personer sammen på en 18 hullers bane, så tager det ca. 1,5 time at gå igennem. 

Fodboldgolf er ideelt til familieudflugter, fødselsdage, ferieaktivitet med børnebørnene, firmaarrangementer, polterabends, skolearrangementer eller til hygge og sjov med venner og familie. Medbring gerne egne mad og drikkevarer.

I Hejls ligger en 18 hullers bane i den smukke natur, tæt på de naturskønne sommerhusområder og tæt ved Hejlsminde strand. På banen er der bunkers, forhindringer og vandhuller, der er med til at skabe de perfekte rammer, hvor sjov og social konkurrence kombineres.

Sted: Hejls Landevej 83, 6094 Hejls 

Tid: Banen er åben alle dage fra kl. 9.30–solnedgang

 

I Bramdrupdam har vi Koldings største Fodboldgolfanlæg med 36 huller, fordelt på 2 baner á 18-huller. Udover fodboldgolf tilbyder vi også Frisbeegolf, Bubble Soccer, 5-Kamp og Stødbånd i Bramdrupdam.

Sted: Skovæblevej 3, 6000 Kolding, tæt på Kolding Storcenter 

Tid: Banen er åben alle dage fra kl. 10.00–solnedgang.

 

Sæson: Fra d. 20. marts–31. oktober for begge baner (Hvis vejret tillader det)

Kontakt: Vi samarbejder om banerne, og du kan kontakte begge baner på tlf. 40 57 30 47 / info@koldingfodboldgolf.dk 

Du kan læse mere om Kolding Fodboldgolf, Hejls her på deres hjemmeside

og Bramdrupdam Fodboldgolf her på deres hjemmeside