Det kan være svært at være pårørende, når den man elsker, rammes af en demens sygdom
I Kolding Kommune har vi særligt fokus på mennesker ramt af en demenssygdom.
Vores demenskonsulenter sørger for at både borgere med demens og deres pårørende, modtager den bedst mulige støtte og vejledning gennem sygdomsforløbet.
Det kræver ingen henvisning, og det er heller ikke et krav, at der er stillet en diagnose.
Demenskonsulenterne kan bl.a. hjælpe jer med:
- Vejledning i forbindelse med udredning af demenssygdom i samarbejde med egen læge og speciallæge.
- Skaber "den røde tråd" i jeres samarbejde med Kolding Kommune, f.eks. i forbindelse med praktisk hjælp, personlig pleje osv.
- Støtte til en struktureret hverdag
- Vejlede om pårørendegrupper og andre arrangementer
- Vejledning og støtte i forbindelse med aflastning, daghjem og plejehjem.
Kontakt: Har du spørgsmål eller brug for hjælp, så tag endelig fat i en af demenskonsulenterne. Du finder deres kontaktoplysninger her.
Demensfællesskabet Lillebælt tilbyder et meningsfuldt fællesskab, hvor du møder ligesindede mennesker, som alle er berørte af eller har en interesse i demens.
Her vil du kunne blive introduceret for demensvenlig teknologi og hjælpemidler, deltage i cafè - og mødeaftener, høre foredrag, få rådgivning om demens og meget mere.
Du kan finde flere oplysninger på deres hjemmeside her.
Du kan læse meget mere om Kolding Kommunes tilbud til demensramte og deres pårørende her på hjemmesiden