Landbomuseet Kolding

Stedet hvor gamle ting kommer på værdig pension.

På Landbomuseet Kolding, der har hjemsted på den gamle gård, Brødsgård finder du en samling bestående af ca. 2.500 dele udstillet i de 2.000 m2 store lokaler.

Her kan du se de landbrugsredskaber, der viser udviklingen fra hjulplov til mejetærsker, husholdningsudstyr for husmoderen, karetmagerens, landsbysmedens, brøndborerens, tømrerens og drænmesterens håndværktøj samt mejeristens og dyrlægens særlige remedier.

Landbomuseet drives af ca. 70 frivillige, der i løbet af året er aktive med bl.a. vagter i åbningstiden, rundvisning, arbejdende værksteder, græsslåning, kaffebrygning og meget mere.

Vi forsøger hele tiden at udvide vores aktiviteter for at gøre oplevelsen endnu bedre - og du er meget velkommen til at give en hånd med.

Vi afholder mange forskellige arrangementer i løbet af året.

Vi har også en krolfbane bag Landbomuseet, hvor krolfklubben KHL Senior spiller.

Sted: Brødsgårdsvej 52, Harte, 6000 Kolding

Tid: Du er meget velkommen til Landbokaffe den første tirsdag i hver måned kl. 9.30

Kontakt: Formand Otto Krogh, tlf. 30 91 23 45 / lk@landbomuseet.dk

Du kan læse mere om alle de spændende aktiviteter på Landbomuseet Kolding her på deres hjemmeside