Tandemcykling

60+FRISK tilbyder tandemcykling i samarbejde med frivillige

Vi har fået sponsoreret midler fra TRYG Fonden til indkøb af 8 tandemcykler. 

Tandemcykling er for borgere, primært 60+, med funktionsnedsættelser eller sygdom, der gør, at man ikke kan cykle på egen hånd, og derfor har brug for at være ”bagsmækker” på en tandem. Er du under 60 år og har lyst til at cykle med, skal du endelig ikke holde dig tilbage, men ring og hør nærmere.

Vi har også brug for frivillige, der har lyst til at sidde forrest og styre cyklen. 

Du skal have en rimelig balance for at kunne cykle med - og så skal du være villig til at lytte til din kaptajn på forreste sadel.

I arbejder begge lige meget, når I cykler, så du får masser af motion på en tandemcykel. 

Så har du lyst til at cykle med ud i det blå – enten som frivillig eller som ”bagsmækker” - og få frisk luft, motion og gode oplevelser, så er chancen her nu. 

Sted: cyklerne står pt. placeret ved Arena Syd i Vamdrup, i Christiansfeld og ved Pulzion / Kvarterhuset, men de kan flyttes efter behov. 

Tid / sæson: Tanken er, at der cykles én gang om ugen, hele året rundt afhængig af vejrliget. 

Man starter i et tempo og på en distance, hvor alle kan være med, og der er mulighed for hygge og socialt samvær efter cykelturen, hvis flere cykler sammen.

Kontakt: Projektleder Lykke Guldbrandt, tlf. 29 63 73 33 / lykgu@kolding.dk for at høre mere.