Velkommen til Kolding Bicycle Club - KBC er en cykelklub hvor du møder ligesindede - så kom og vær med.
Vi er både for cykelryttere med lyst til at dyrke cykelsport på motionsplan og for ryttere til cykelsport på konkurrence plan.
Vi er omkring 300 medlemmer og dækker alle aldre fra 10 år og op til over 80 år inden for grupperne: Børn & Unge, Motion, Elite, Kvinder og Veteraner
Klubben arrangerer træningsture hele året med start fra klubbens lokaler på Bøgelund. Træningsturene køres selvfølgelig omkring Kolding, i det afvekslende landskab, der hører til blandt Danmarks smukkeste natur.
Efter træningsturene kan du frit bruge vores badefaciliteter og vores klublokaler til en hyggelig snak med dine cykelvenner.
Du kan se træningstiderne i kalenderen på vores hjemmeside.
Onsdagsklubben er stedet, hvor vores veteraner samles
Onsdagsklubben en del af KBC og blev startet i 1998 af en flok tidligere cykelryttere der var stoppet med at arbejde. Onsdagsklubben optager medlemmer, som har været medlem af KBC i ét år, er fyldt 60 år, er stoppet med at arbejde og som dyrker cykelsport.
Vi er 60 veteraner, som mødes hver onsdag i klublokalerne på ”Bøgelund”, hvor vi starter med morgenkaffe og morgenbrød. Man skal jo ikke køre på tom mave!
Ved siden af cykling om onsdagen træner vi også på klubbens sædvanlige træningstider sammen med vore andre klubkammerater.
Du kan melde dig ind i Onsdagsklubben under "Indmeldelse" på hjemmesiden. Af pladshensyn kan vi maksimalt være 70 medlemmer i Onsdagsklubben, men er der ikke plads lige nu, kan du blive skrevet på venteliste efter først-til-mølle-princippet. For at komme på ventelisten skal du være medlem af KBC.
Sted: Parkeringspladsen bag klublokalerne ved Bøgelund, Bramdrup Skovvej 40, 6000 Kolding
Tid: Om sommeren mødes vi kl. 8.30 til morgenkaffe og kl. 9.00 cykler vi en tur i det skønne landskab i trekantområdet og omkring Kolding. Turen varer 2 – 2½ time og varierer fra 45-60 km, afhængig af vejr, vind og benene. Der køres på flere hold afhængig af alder, form m.m.
Om vinteren skubber vi tidsplanen en halv time. Dvs. i perioden 1. november til ultimo marts, mødes vi kl. 9.00 og cykler kl. 9.30
Mellem kl. 11 og 12 er vi tilbage i klubben og efter et velfortjent bad mødes vi igen i klublokalerne til socialt samvær hvor vi kan nyde en vand/øl.
Kontakt: Kim Henneberg, tlf. 40 53 76 06 / postmaster@kbcm.dk
Du kan læse mere om KBC, træningstider og indmeldelse her på deres hjemmeside
Vi har også en Facebookgruppe, som du kan blive medlem af, når du er medlem i KBC