Vil du have eller give et besøg, gå en tur eller lave lidt motion sammen med en (ældre) medborger, så kig her.

Venner på Tværs er et samarbejde mellem byens forskellige organisationer, hvor en frivillig og en borger mødes i borgerens hjem - for besøgets skyld, til en gåtur eller til aktiviteter ud af huset.

Det er oftest vores ældre medborgere, der har brug for et besøg eller en gåtur, men det kan også være yngre, der har forskellige udfordringer i dagligdagen.

Typisk er det en time om ugen, den frivillige og borgeren mødes.

Der er altid en koordinator med ude på første besøg, hvor vi aftaler mødetid og hvad det er, besøget skal indeholde.

Koordinatoren sørger også for, at du som frivillig er godt klædt på til opgaven, og det kræver ikke særlige forudsætninger at være frivillig.

 

I Venner på Tværs kan du møde disse tilbud:

Besøgsvenner v Ældresagen

Her er besøget i fokus, men vi kan også gå en tur sammen, mens vi får en god snak.

Besøgsvenner v Røde Kors

Her er besøget og den gode samtale i fokus.

Besøgsvenner v Menighedsplejen / sognene

Her er besøget i fokus, men vi kan også gå en tur sammen, mens vi får en god snak.

Det kan også være en mulighed at deltage i kirkernes mange aktiviteter.

Motionsvenner v Kolding Selvhjælp

Her er det motionen, der er i fokus. Vi kan gå en tur, eller vi kan lave øvelser derhjemme.

Aktivitetsvenner v Kolding Kommune

En aktivitetsven følger borgeren ud af huset på en gåtur, ud at handle lidt eller afsted til en aktivitet. 

 

Du kan høre mere om de forskellige tilbud ved projektleder for 60+FRISK, Lene Lebech, tlf. 29 63 73 33 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den.