Sundhedscenter Kolding
Sundhedscenter Kolding er hele kommunens sundhedscenter
Sundhedscenter Kolding er hele kommunens sundhedscenter
Formålet med Sundhedscenter Kolding er at give borgerne én indgang til det kommunale sundhedsvæsen.
I Sundhedscenter Kolding kan du finde afdelingerne Sundhed og Træning, Sundhedsfremme og Forebyggelse, Sundhedsplejen, Den kommunale tandpleje, Sygeplejen og Døgnrehabilitering Kolding.
Du kan som borger i Kolding Kommune henvende dig, hvis du har behov for genoptræning, rehabilitering, sundhedsfremme, forebyggelse, sundhedspleje, specialtandpleje, omsorgstandpleje og tandregulering eller tilbud i sygeplejeklinikken.
Du kan også møde vores pårørendeguide og forskellige patientforeninger i Sundhedscenter Kolding, og demensfællesskabet Lillebælt har også kontor her.
Der arrangeres også foredrag, Åbent hus dage m.m. i Sundhedscenter Kolding.
Infokontor for patientforeninger
Alle patientforeninger i Kolding har tilbud om at sidde på infokontoret på udvalgte tidspunkter, hvor de sidder klar til at svare på dine spørgsmål.
Sundhedscenter Kolding har annonce i Kolding Ugeavis en gang i kvartalet, hvor du kan finde en oversigt over, hvilke foreninger der sidder i infokontoret, og hvornår du kan møde dem. Opslaget hænger også på døren ind til lokalet.