Kolding Badminton Klub
Kolding Badminton Klub (KBK) byder indenfor i Ketchercenteret
I KBK spiller mere end 100 motionister badminton en eller evt. flere gange om ugen. Gennemsnitsalderen hos os er 62 år - med et aldersspænd fra 32-84 år.
Nyere sportsundersøgelser peger på, at badminton er en af de sundeste sportsgrene, så vi vil gerne invitere dig til at blive en del af vores klub og opleve fornøjelsen ved en sjov, sund og afvekslende form for regelmæssig motion.
Sted: Ketchercenteret, Bramdrupskovvej 30, Bramdrupdam, 6000 Kolding
Tid: De fleste motionister spiller enten mandag og onsdag formiddag, eller mandag og onsdag aften efter kl. 18.00, men der er også mulighed for spil de andre dage.
Kontakt: Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte motionist-ansvarlig Leon Elmkjær, tlf. 25 53 07 81 / elmkjaer@c.dk
Sådan gør du
Du betaler et indmeldelsesgebyr (engangsbeløb på 250 kr.) samt et årligt motionskontingent på 250 kr.
Herefter har du 2 muligheder for at booke baner.
- Book en fast bane
Her kan du spille en time om ugen i hverdagene indtil kl. 15.00 samt i weekenderne for 1.200 kr. Efter kl. 15.00 (aftensspil) koster en bane 2.200 kr. Udgiften deles mellem spillerne, I kan vælge at booke som single- eller doublebane
En sæson med fast-bane-booking løber fra 1. september til 31. maj. - Booke en "løsbane" hele året rundt
Medlemmer, der har betalt motionistkontingent, kan booke en times spil, når der er ledige baner for 90 kr. / time. Du kan også købe et klippekort med 10 klip for 750 kr.
Herudover kan man booke baner uden at være medlem, via wannasport.dk
Prisen varierer her fra 125-200 kr. / time, afhængig af tidspunktet.