Vil du være frisk hele livet? Så kom til 60+FRISK EVENT, hvor der sættes fokus på et aktivt seniorliv.

Du kan prøve mere end 35 forskellige aktiviteter målrettet seniorer, og der vil være rig mulighed for at møde de mange forskellige foreninger.

Hal 1 er fyldt med forskellige aktiviteter dagen igennem, og i hal 2 kan du møde foreningerne, prøve enkelte aktiviteter og se 2 flotte danseopvisninger. 

Udenfor er der naturmotion, gåture, tennis, krolf og petanque og du kan få en tur i en Rickshaw cykel, på en tandem eller hvis du er heldig, på en motorcykel. 

Herudover vil der være mulighed for at høre forskellige foredrag om bl.a. kost, søvn og træning samt høre Eskild Ebbesen fra Guldfireren fortælle om sin karriere og om motivation og livsglæde.

Eventen foregår i Bramdrupdam Hallen, søndag d. 25 august 2019 fra kl. 10-17. Dørene åbner kl. 9.30

Entre 50 kr. Du får mulighed for at vinde flotte gevinster på indgangsbilletten, 2 x i løbet af dagen. 

Se mere i ugeavisen, eller på vores facebook side 60+FRISK. Vi glæder os til at se dig.