KBC er en cykelklub hvor du møder ligesindede. Vi kører på racercykel om sommeren og de fleste på Mountainbike om vinteren.

Kolding Bicycle Club er både for cykelryttere med lyst til at dyrke cykelsport på motionsplan - og for cykelsport på konkurrenceplan.

På veteranholdet er vi kun mænd, alle er fyldt 60 år og de fleste er stoppet med at arbejde.

Vi har cykling på mange forskellige niveauer og er delt op i flere hold, afhængig af hvilken fart der passer den enkelte.

Kolding Bicycle Club er også for kvinder, men her kører vi alle sammen, uanset alder. 

Sted: Vi mødes på parkeringspladsen bag klublokalerne ved Bøgelund, Bramdrup Skovvej 40, 6000 Kolding

Tid / Sæson:

Fra april til oktober cykles der onsdag, fredag og søndag kl 9.00. Turene varer 2-3 timer og varierer fra 40- 65 km, nogle gange også længere ture med bagerstop, som aftales fra gang til gang. Mellem 11-12 er vi tilbage i klubben og efter et velfortjent bad, mødes vi igen i klublokalerne til socialt samvær, hvor vi kan nyde en øl eller vand.

Om vinteren skubber vi tidsplanen en ½ time fra 1. november til ultimo marts. Her mødes vi kl 9.30.

Kvinderne cykler tirsdag, torsdag og søndag – se tider på hjemmesiden www.kbcm.dk

Kontakt: Bjarne Poulsen, tlf 21 49 36 04 / Denne e-mail adresse bliver beskyttet mod spambots. Du skal have JavaScript aktiveret for at vise den. Ring gerne, hvis du har interesse i at samle en ny flok seniorer til en god cykeltur, hygge og samvær - klubben bakker op om dig.

Vi har også en facebook gruppe, som du kan finde linket til på vores hjemmeside.